Aquatlon

Svøm – 1 km: Svømningen foregår i Odense Havn, hvor der skal svømmes en rundtur på 1 km. Der vil på denne rundtur være god mulighed for, at tilskuerne kan følge atleterne rundt på svømmeruten.

Løb – 5 km: Løberuten tager sit udgangspunkt fra skiftezonen, som vil være centralt placeret på Odense Havn. Dernæst skal atleterne ud på Londongade, hvor de herefter vil følge Lerchesgade, inden de skal passere et af Odenses kendetegn, Byens Bro. Broen er stejl at komme op af, men når man kommer ned af broen igen, vil resten af løberuten være relativt flad. Når Byens Bro er passeret, vil atleterne løbe forbi Odense Teater, hvorefter de vil løbe gennem Odense Centrum. Når Odense Centrum forlades, vil atleterne løbe videre ud på dele af Odenses smukke stisystem, inden de vil returnere til Odense Centrum, for at løbe i mål i Kongens Have.